Nice

Velkommen til
Bidt af Frankrig

Mit navn er Nikoline, jeg er 34 år gammel, og jeg er totalt bidt af Frankrig – og har været det siden barndommen. Jeg har været bosiddende i Frankrig i 12 år, hvor jeg har været au pair, udvekslingsstuderende, arbejdet og meget mere.  

Jeg elsker ALT ved Frankrig! Bloggen er mit liv på skrift. Her tager jeg dig med på min rejse – mit livs eventyr i det smukke Frankrig! Jeg starter med at fortælle om min tid som au pair, som på mange måder har formet den person, jeg er i dag, og de valg jeg har truffet senere. Du vil høre både om mine skrækhistorier og mine fantastiske minder fra mit liv i Frankrig.

Du er hjertelig velkommen til at skrive til mig, at hvis du har et spørgsmål. En af grundene til, at jeg synes det er sjovt at dele mine historier er, at jeg håber, at du vil kunne  få et smil frem på læben, når du læser om mine oplevelser, men du vil forhåbentligt også kunne bruge mine historier som en slags guide, hvis du selv overvejer at tage springet til at flytte til udlandet.

Tak fordi du læser med – og bienvenue i mit franske univers!

Rejseblog om livet i Frankrig – Eventyr, erfaringer og ærlige historier

Er du nysgerrig på, hvorfor jeg er blevet så vild med Frankrig? På bloggen deler jeg mine personlige oplevelser, rejsefortællinger og erfaringer fra hverdagen som dansker i Frankrig. Her får du et ærligt indblik i livet som udlandsdansker – med alt hvad det indebærer af kulturmøder, sprogforviklinger, smukke landskaber, fransk mad og hverdagens små glæder og udfordringer.

Du kan læse om min tid som au pair, mit møde med fransk bureaukrati, og hvordan det føles at finde sig hjemme i en anden kultur. Uanset om du drømmer om selv at flytte til Frankrig, elsker fransk kultur, eller bare er nysgerrig på hverdagen i udlandet, håber jeg, du vil finde inspiration, grin og genkendelse i mine fortællinger.

Klik dig videre til bloggen og tag med på mit franske eventyr.

rue en france

Funny facts om Frankrig !

Paname –
Paris' Kælenavn

Vidste du, at franskmænd og især parisere ofte kalder Paris for 'Paname'? Dette slang-udtryk stammer tilbage fra 1900-tallet og bruges stadig flittigt i dag – særligt i hiphop og popkultur.

Frankrigs nationale motto
Liberté, égalité, fraternité

Frihed, lighed, broderskab. Dette kraftfulde motto har været en del af Frankrigs identitet siden den franske revolution i 1789 og symboliserer landets værdier.

Mont Blanc –
Europas højeste bjerg

I Frankrig finder du Europas højeste bjerg, Mont Blanc, som majestetisk rager 4.807 meter op i himlen. Det er et paradis for bjergbestigere og naturelskere!

Snegle som fransk delikatesse

Hold fast: Franskmændene spiser hele 30.000 tons snegle om året! Escargots (snegle) er en klassisk fransk delikatesse, der ofte serveres med hvidløgssmør og persille.

Baguette-Overtro:
Held eller uheld?

Vender du dit baguette med oversiden nedad? Så pas på – ifølge gammel fransk overtro betyder det uheld! Denne tradition stammer fra middelalderen, hvor bødlens brød blev vendt omvendt.

Officielle regler for det franske baguette

Ja, du læste rigtigt – der er faktisk love for, hvordan en ægte fransk baguette skal være! Den må IKKE overskride:
Bredde: 5 cm
Højde: 3 cm
Længde: 65 cm
Vægt: Maksimum 250 gram

bidt-af-frankrig-logo