Fêtes votives : Den komplette guide (kalender, traditioner og program)
Solen står højt på himlen, tonerne fra et peña-orkester fylder i luften, duften af grill og glad latter blander sig med hestevrinsk… Vi er kun lige nået ind i Aigues-Mortes gader. Vi følger strømmen af mennesker, og så – som et lyn fra en klar himmel – eksploderer larmen omkring os! En flok ryttere, gardians, stormer gennem gaderne til hest og omringer med imponerende dygtighed en gruppe sorte tyre. Vi er i hjertet af en fête votive – den begivenhed, der præger sommeren og efteråret i Sydfrankrig og får landsbyernes puls til at slå hurtigere!

Fête votive er langt mere end en almindelig landsbyfest – det er en dybt rodfæstet tradition i Camargue, hvor adrenalinfyldte tyreløb, stærkt fællesskab og kulturarv samler tusindvis af mennesker. Uanset om du er nysgerrig turist, ny i området eller ung og på jagt efter fest, er denne gamle tradition noget, du ikke må gå glip af!
Hvad er en “Fête votive”? En sydfransk tradition med historiske rødder
En fête votive afspejler sjælen i Sydfrankrig – en årlig fejring, der forbinder landsbyerne med deres historie og skikke. En fête votive, også kaldet en skytshelgensfest, er en fest, som en landsby arrangerer til ære for sin skytshelgen.
Oprindelsen af fête votive: Fra løftet til skytshelgenen til den folkelige fest
Ordet votive stammer fra latin votum, som betyder “løfte”. Oprindeligt var disse fester religiøse løfter til landsbyens skytshelgen – en måde at takke for beskyttelse af høst, kvæg eller indbyggere.
Med tiden udviklede fejringerne sig fra religiøs ceremoni til den folkelige fest, vi kender i dag – men stadig tæt forbundet med lokal identitet og historie. Ofte markerer de afslutningen på landbrugsarbejdet og begyndelsen på en periode med glæde og afslapning.
Fête votive, Féria, Landsbyfest – hvad er forskellen?
Det kan være let at forveksle dem! I Sydfrankrig er der nemlig tre store typer fester:
Féria:
Ofte forbundet med større byer som Bayonne, Nîmes eller Arles. En féria er en stor, folkelig fest, der strækker sig over flere dage og er centreret omkring spansk tyrefægtning (corrida med aflivning). Den tiltrækker et internationalt publikum og byder på en meget livlig stemning med koncerter, kæmpe barer (bodegas) og optog.
Fête votive:
Frem for alt en landsbyfest. Selvom tyrekulturen står i centrum, handler det primært om camarguesiske tyreløb (uden drab) og gadearrangementer med tyre (abrivado, bandido, encierro). Stemningen er familiær og venlig, med stor deltagelse fra de lokale og stærk tilknytning til traditionerne.
Landsbyfest:
Et mere generelt begreb, der kan omfatte en fête votive, men også andre typer fester uden tyre – fx middelalderfester, markedsdage eller blomsterfester.
👉 Kort sagt: En fête votive er en landsbyfest med et tyreelement.

Traditioner og typiske forløb af en fête votive
Hver landsby har sit eget program og sine særpræg, men visse traditioner går som en rød tråd gennem alle fêtes votives. Forbered dig på intense og autentiske øjeblikke!
Tyretraditioner i Camargue
Det er disse begivenheder, der vækker adrenalinen og samler folkemængderne.
L’Abrivado
Den spektakulære ankomst af tyre fra markerne til arenaen eller den afspærrede rute i landsbyen. Gardians – Camargues “cowboys” – rider på deres smukke hvide heste og omringer tyrene for at føre dem sikkert frem. De modige, kaldet attrapaïres, prøver at snige sig ind mellem dyr og ryttere for at forvirre eller stoppe flokken (manade). Et øjeblik fyldt med spænding og mod!
La Bandido
Det modsatte af abrivado! Her vender tyrene tilbage til markerne, stadig omringet af ryttere. Mindre kendt, men lige så spændende og stemningsfuld.

L’Encierro
Tyrene bliver sluppet løs i et lukket gadenet i landsbyen. Her er der ingen heste – kun modige landsbyboere (og erfarne besøgende), som prøver at undgå eller udfordre tyrene i en legende og dristig ånd.
La course Camarguaise
Kernen i traditionen. Den foregår i arenaen, hvor raseteurs – klædt helt i hvidt – forsøger at fjerne små mærker (kokarder, snore, kvaster) fra tyrens horn ved hjælp af en lille krog, uden at skade dyret. Det er en sport i sig selv, hvor elegance, smidighed og teknik er vigtigere end vold.
Fællesskab og liv i landsbyen – mere end bare tyre
Men en fête votive handler ikke kun om tyreløb – den er først og fremmest et stort socialt samlingspunkt, en udendørs fest med mad, musik og venskab.
Déjeuner au pré – frokost på engen
Før dagens første tyrebegivenheder samles gardians og ofte også publikum til en uformel og munter frokost i det fri – typisk i nærheden af tyrene. Der grilles, skåles og hygges.
Apéritif – den hellige stund
Ved middagstid og sidst på eftermiddagen summer torvet af liv. Barerne flyder over, peñas spiller festmusik, og øl og pastis flyder i stride strømme. Det er her, stemningen for alvor tager fart!
Bodegas
Midlertidige barer, ofte drevet af lokale foreninger, hvor man kan få en drink, mødes med venner og danse til musik til langt ud på natten.
Fællesmåltider
Festkomitéen arrangerer ofte store fællesmiddage – aïoli, muslinger på grill (brasucade), paella osv. En god anledning til at dele mad og fest med landsbyens folk.
Petanque-turneringer
Uadskilleligt fra livet i Sydfrankrig. De finder næsten altid sted om eftermiddagen – under de gamle platantræer.
Aftenbaler og orkestre
Hver aften forvandles torvet til en kæmpe dansescene, hvor orkestre spiller både moderne hits og klassikere. Perfekt afslutning på en dag fyldt med oplevelser!
Kalender for fêtes votives : Hvor og hvornår kan man deltage?
Kalenderen for fêtes votives er utroligt tæt pakket, især mellem juni og september! Hver landsby har sin egen dato, ofte knyttet til sin skytshelgens festdag. Det er umuligt at nævne dem alle, men her er nogle pejlemærker, så du kan komme i gang.
De mest kendte fêtes votives efter departement
Gard (30) – Den klassiske region for fêtes votives!
- Aigues-Mortes: Sankt Louis-fest i august, derefter den votive fest i begyndelsen af oktober.
- Saint-Laurent-d’Aigouze: Sidst i august – en af de mest berømte.
- Le Cailar: Midt i august – en meget autentisk stemning.
- Aimargues, Gallargues-le-Montueux, Vauvert…: Alle har stærke og livlige traditioner.
Hérault (34)
- Lunel: Midt i juli – meget livlig og velbesøgt.
- Mauguio: Romeria i juni – en fest med heste og tyre.
- Marsillargues: Sidst i juli – kendt for sine abrivados.
Vaucluse (84)
- Châteaurenard: Begyndelsen af august – stor fest med courses camarguaises.
- L’Isle-sur-la-Sorgue, Cavaillon…: Lignende traditionelle arrangementer.
Bouches-du-Rhône (13)
- Saintes-Maries-de-la-Mer: Roma-pilgrimsfærd i maj, efterfulgt af votivfester om sommeren.
- Arles (uden for feria-tiden): Flere abrivados og tyreløb i omegnen.


Hvor finder man de detaljerede programmer om fêtes votives?
For ikke at gå glip af noget er her de bedste informationskilder:
Kommunernes og turistkontorernes hjemmesider
De offentliggør som regel de officielle programmer flere uger i forvejen.
Lokalpressen
Aviser som Midi Libre og La Provence er fremragende kilder til opdaterede programmer og reportager.
Sociale medier
Der findes mange dedikerede Facebook-sider og -grupper, som er rene guldminer! Eller sider dedikeret til specifikke departementer (fx “Fêtes votives Gard”). Her deler mange festkomitéer deres programmer i realtid.
Sikkerhed og praktiske råd til tyrebegivenheder i Camargue
For at få den bedste oplevelse med denne unikke tradition – og samtidig føle dig tryg – er der et par ting, der er gode at vide. Sikkerhed frem for alt ! Tyrebegivenhederne i Camargue er fascinerende, men involverer kraftfulde dyr. Her er de vigtigste regler:
Regel nr. 1: Under tyrenes passage (abrivado, bandido, encierro) – kryds ALDRIG ruten!
Bliv bag sikkerhedsbarriererne eller i de afmærkede zoner.
Respektér instruktionerne: Følg nøje arrangørernes og politiets anvisninger.
Alkohol: Festligheden hænger ofte sammen med et glas pastis, men husk mådehold – især tæt på tyrefelterne.

Lille ordliste for den ægte “festéjaïre” (festdeltager)
For at blive en del af stemningen er her nogle ord, du vil høre igen og igen:
- Festéjaïre: Den festglade – en lokal, der deltager i festen.
- Manade: En gruppe af Camargue-tyre og -heste.
- Gardian: Camargues “cowboys”, der arbejder med tyrene.
- Attrapaïre: En person, der forsøger at fange eller aflede tyrene under abrivado eller bandido (meget risikabelt og kun for erfarne).
- Peña: Et brassband eller musikgruppe, der spiller festlig gademusik.
- Bodega: En midlertidig bar opstillet under festen.
- Raseteur: Den hvideklædte atlet, der udfordrer tyren i course camarguaise.
Hvordan skal man klæde sig til en fête votive?
Vælg komfort og afslappet stil – det er varmt, og du kommer til at gå og danse meget!
- Tøj: Shorts, t-shirt eller let skjorte. Det vigtigste er, at du føler dig tilpas.
- Fodtøj: Lukket og behageligt (sneakers). Undgå sandaler eller høje hæle, især nær tyrefelterne.
De sydfranske fêtes votives er en eksplosion af liv, fest og glade dage – en vigtig del af regionens kulturarv. De giver en autentisk indsigt i en levende tradition, hvor tyrenes energi møder menneskelig varme, festglæde og fællesskab.
Det er en unik oplevelse, som man bør prøve mindst én gang i livet.
Så: lad dig rive med af den festlige ånd, respekter traditionerne – og nyd de magiske øjeblikke, der gør landsbyer så levende!
2 kommentarer
Kirsten Hau
Hold da op hvor spændende i forhold til de danske, små halvkedelige julemarkeder og rædselsfulde loppemarkeder. Undskyld, hvis jeg lyder snobbet.
Jeg ville stå med hjertet i halsen og være total bange, når de store dyr kom forbi mig.
Du beskriver sceneriet utrolig levende, og yngre modeller med mod på livet ville nok kaste sig over den slags byfester.
Nikoline
Tusind tak for din kommentar! 😄
Ja, det er virkelig en helt anden oplevelse end de danske markeder – meget mere intens, farverig og fuld af liv! Jeg kan godt forstå, at man kan blive lidt nervøs, når tyrene kommer tæt på – det er også en del af spændingen og stemningen.
Og ja, de yngre (og måske lidt mere frygtløse!) kaster sig gerne ud i det – men man kan heldigvis også nyde festen lidt på afstand med et glas rosé i hånden. 🍷