At skifte au pair-værtsfamilie …

Jeg skulle skifte værtsfamilie midt i det hele! Efter at være flyttet fra min første au pair-familie hjem til min daværende kæreste lykkedes det mig at finde en ny værtsfamilie. De havde også tre børn. Jeg glemmer ALDRIG, da jeg skulle møde dem for første gang. Det var en hverdagsaften. En tirsdag aften. Moren var overdrevet glad for at se mig. Hun fortalte, at hun skulle starte arbejde på mandag efter barsel. Hun var desperat for at få fat i en au pair.

 Jeg kom ind og sad i stuen. Moren spurgte om jeg havde taget papir og noget at skrive med. Det havde jeg selvfølgelig og fandt det frem. Hun gennemgik HVER ENESTE DAG i ugens løb! Hun fortalte meget detaljeret, hvordan dagene skulle forløbe.

Ny hverdag ved at skifte au pair- værtsfamilie

Hos min nye værtsfamilie var der klare regler. Dagen var planlagt fra start til slut:

Kl. 7 skulle børnene vækkes, de to ældste kunne selv tage tøj på, men den lille skulle jeg hjælpe i tøjet. Derefter var der morgenmad. (Det kunne jeg gøre klar om aftenen, så det mere eller mindre stod klar til om morgenen)
Kl. 7.40 skulle børnene stå klar i gangen med overtøj og skoletasker, osv.
Kl. 12.00 skulle de hentes fra skole og hjem og spise frokost.
Kl. 14.00 skulle de være tilbage på skolen.
Kl. 15.30 skulle jeg hente dem ved skolen.
Kl. 18.00 skulle de have været i bad og lavet lektier.
Kl. 19.00 aftensmad
Kl. 20.00 skulle de være i seng
Derudover skulle jeg selvfølgelig gøre rent, vaske tøj, lave mad og nogle gange handle ind. Det var en ordentlig mundfuld.

Hun fortalte videre, men pludselig kaldte hun på børnene. De kom ned fra 1. salen. De stillede sig på en række. De var klædt rigtig pænt på. Den ældste var en pige på 8 år. Hun havde en kjole på og hårbånd i håret. Den midterste var en dreng på 6 år.  Han var iklædt en blåternet skjorte og cowboybukser. Han havde gel i håret som sad snorlige !
Den mindste var en dreng på 3 år. Han lignede en børnemodel. Han så sød ud, men man kunne se på ham, at han var en ballademager! De gik et skridt frem, da moren sagde deres navn og så gik de ind på rækken igen. Jeg følte mig som guvernanten, Maria, fra The Sound of Music.

Jeg flyttede ind hos min nye værstfamilie

Jeg fik ingen tid til at tænke. Hun ville have, at jeg skulle komme tilbage dagen efter. Da franske børn ikke går i skole om onsdagen skulle jeg se, hvordan famøse onsdag skulle foregå. Det er den dag på ugen, hvor de kan gå til sport eller lignende. Mine nye au pair-børn gik til hockey og skøjteløb. Det var perfekt timing, sagde hun. Jeg følte mig lidt overtrumfet. Madame bestemte, og jeg skulle bare rette ind. Hun var en bestemt dame. Det var tydeligt, at det var hende, der satte dagsordenen.

Da jeg forlod, hvad der nu skulle til at være min nye værtsfamilie om aftenen, var jeg glad for, at det var gået godt, men jeg havde en lidt underlig mavefornemmelse. Jeg var ikke just henrykt over min nye au pair-familie, men det betød jeg kunne blive i samme by som min kæreste. Det hjalp lidt på det.

Onsdag morgen kom jeg tilbage til familien. Hun stak mig en kontrakt i hånden som noget af det første. Hun gav mig et kæmpe kram og sagde, at hun var så glad for at have mig som au pair. Jeg blev vist rundt. Jeg så mit nye værelse – en gang! Jeg skulle bo i gangen mellem den ældstes værelse og badeværelset. Juhu! Jeg skulle til gengæld kun dele badeværelse med børnene.

Det meste af dagen blev brugt i skøjtehallen. En rigtig kold fornøjelse! Jeg skulle komme igen torsdag og fredag. Børnene havde ferie, så vi tog ind til byen, hvor jeg bl.a. så deres skoler. Lørdag morgen flyttede jeg ind med mine ting.

En tur i byen og på ridelejr  

Jeg måtte vinke farvel til både ridning og fodbold, da jeg flyttede ind hos min nye au pair-familie. Det var en kamel, der lige skulle sluges! Jeg var dog glad for at være der, for jeg fik lov til at gå ud på en hverdagsaften, hvis jeg havde lyst.

En glædelig overraskelse skulle dog vise sig nogle uger efter! En skoleferie nærmede sig. Moren fortalte mig, at hun havde besluttet sig for at sende mig og børnene på ridelejr. Jeg glædede mig virkelig meget til at klappe en hest igen. Da vi kom ud på rideskolen, faldt jeg hurtigt i snak med en af pigerne, som stod for ridelejren. Jeg fortalte, at jeg havde haft mig egen hest, men jeg nu var her med børnene. Jeg var deres au pair. Hun fortalte om nogen, der havde købt en stor friser, men som ikke turde ride på den.
Dagen efter præsenterede hun mig for dem med hesten. Hun sagde, at jeg var en dygtig dressurrytter og inden jeg fik set mig om, så skulle jeg ride på deres hest.

Børnene tullede rundt med deres ponyer sammen med de andre, mens jeg red rundt på en bane ved siden af. Der kom flere hen og så mig ride. Der blev snakket lidt, men jeg kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Da jeg var færdig med at ride, kom en anden pige hen til mig og tilbød mig at ride hendes hest. En rød hest. En kæmpe hest! Det var den bedste uge længe. Børnene elskede det, og jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg var ubeskrivelig lykkelig over at sidde på en hest igen. Derudover fik jeg en ny veninde.