Au pair i Frankrig

Den første uge som au pair

Den første uge som au pair kan være fuld af mange op- og nedture. Det er overvældende. Du skal tilpasse dig et nyt land og en ny familie. Når jeg husker tilbage på min første uge som au pair, husker jeg, at jeg følte mig alene. Jeg boede ude på landet. Der var INGEN på min alder. Den bil de havde lovet mig havde de alligevel ikke råd til! Det var besværligt at komme ind til Orlèans by med offentlig transport. Jeg følte mig fanget på landet, men det holdt mig IKKE tilbage! Du skal nemlig ikke bare hænge derhjemme. Uanset om du skulle bo på landet eller i en storby, så tag ud og udforsk området – kom ud og se! Gå en tur eller hop på bussen. Du kan starte med de alm. turistattraktioner, men når de er set, så udvælg nogle favoritsteder, som du kan besøge så ofte som muligt. Disse steder vil hurtigt føles som dine stamsteder og hvem ved – måske du bliver venner med tjeneren eller nogle af de lokale ?

3 gode råd til den første uge som au pair

God kommunikation & kulturudveksling
At flytte til udlandet giver mulighed for at lære det lokale sprog, samt kulturen i landet. Sørg for at tale så meget som muligt. Grib hver en chance også selvom det er i køen ved bageren. Du vil lynhurtigt forbedre dig, og før du ved af det, har du lært alle de lokale vendinger. Folk vil tro, ar du har boet der altid.

En sjov lille historie

Jeg var på et senere tidspunkt til middag hos min svigerfamilie. Det var første gang jeg mødte dem. De var meget ”bourgeois” (fine på den). De boede i et stort fint hus og når jeg talte til dem, så skulle jeg sige ”vous” (De)
På et tidspunkt taler vi om mad. Min daværende kæreste fortæller, at jeg har lavet frikadeller til ham. Moren spørger nysgerrigt ind til, hvad det er, samt hvordan man laver disse. Jeg går i gang med at fortælle, og da jeg når til stegningen, siger jeg : ”Je les fait cuire à poil”. Jeg kunne godt se, at hun blev helt stiv i ansigtet, mens de andre begyndte at grine helt vildt. Jeg forstod ikke, hvorfor, for jeg troede, at jeg havde sagt ”jeg steger dem på panden”. Det, synes jeg, jo ikke umiddelbart var hylende morsomt, MEN …. Jeg havde sagt ”Jeg steger dem nøgen”!!! Jeg skulle have sagt ”je les fait cuire à LA poêle“.

OBS : Til jer der ikke kan fransk er jeg nødt til at sige, at poil (nøgen) og poêle (pande) lyder næsten ens. Et eksempel på dansk kunne være ”lege” og ”leje”. Det lyder ens, men betyder to forskellige ting.

Sprogskole, nye venner og udforsk byen
At komme på sprogskole giver mulighed for at møde andre mennesker – og måske også andre au pairs! 😊 Jeg mødte bl.a piger fra Italien, Rumænien, Thailand, Portugal og Turkiet.
I dag er der så mange muligheder. Der findes et hav af grupper på Facebook og koncepter som meetup. Det er en god måde at komme ud og møde nye mennesker på. Udforsk byen og kulturen samme med andre.

Fritidsinteresser?
Har du nogle fritidsinteresser – så kom i gang ! Du skal ikke nødvendigvis give slip på noget, du elsker, bare fordi du flytter til udlandet.

Pigefodbold i Frankrig

fodbold
Fodboldkamp

Jeg havde spillet lidt fodbold hjemme i Danmark, men da jeg kom til Frankrig, var der ingen udvej. Jeg var havnet i en fodbold-familie, så selvfølgelig skulle jeg gå til fodbold. Der var et pigehold i nabobyen, som jeg kom på, men inden jeg kunne starte til fodbold, skulle jeg til lægen og tjekkes, om jeg var sund og rask. Det er lovpligtigt at skulle vise en lægeerklæring! Jeg synes, det var noget pjat, men faren fortalt mig, at Frankrig havde lavet den regel efter en fransk fodboldspiller, var død på banen pga. dårligt helbred.

Jeg begyndte at spille fodbold hver onsdag kl. 18-20. Det blev ret seriøst. Vi spillede kamp hver week-end og kørte landet rundt for at komme til kamp.

En gang til hest – altid til hest

Jeg begyndte at ride, da jeg var 8 år gammel, og en måned før min 13-års fødselsdag købte jeg min egen hest, Herkules. Jeg kunne selvfølgelig ikke få ham med til Frankrig, så jeg begyndte at ride på et dressurstutteri. Det var noget af det fedeste, jeg havde prøvet. Jeg red på flere forskellige grand-prix heste, men min ynglingshest blev Jacée.
Det var en stor mørkebrun hest, som kunne alt: piruetter, piaff, galop changementer osv. Det var guddommeligt at ride der, men ikke kun fordi det var nogle fantastiske heste, men også fordi sammenholdet var godt. Vi sad nogle gange efter ridning og fik en lille én i rytterstuen. De afholdt også arrangementer, hvor folk fra nær og fjern kunne komme. Den periode i mit liv vil jeg aldrig vil glemme!

hest
Jacée

2 kommentarer

  • Amanda

    Endnu en gang skøn løsning, og spændende med fodbold. Det vidste jeg ikke 😉 Rigtig gode pointer med at man bare skal snakke med alle, også selvom det er i køen. Jeg fik selv en gang en ven foran Monoprix. 😻

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.