Ikke-Kategoriseret

Fra vild med Frankrig til fuldstændig Bidt af Frankrig

Ja! Jeg blev bidt af Frankrig, da jeg var 6 år gammel. Vi var på ferie i Sydfrankrig. Jeg åbnede bildøren, så ud på det azurblå vand omgivet af palmer, mens solens stråler varmede mig. Jeg husker, jeg sagde :” Her vil jeg bo, når jeg bliver stor“. Jeg tror ikke, at mine forældre tog det så bogstaveligt, for man siger så mange sjove ting i den alder, men med tiden skulle det vise sig at blive til virkelighed.

sydfrankrig
Sydfrankrig

Endnu mere bidt af Frankrig

Jeg lærte fransk i folkeskolen og fortsatte med fransk på gymnasiet. Der gik ikke lang tid, så var jeg fuldstændig bidt af Frankrig og alt, hvad der var fransk. Jeg satte min mobil, mail og computer på fransk. Det var en god måde at lære nogle nye gloser på.

Jeg blev student i sommeren 2011 og skulle til at kaste mig ud i livet, men jeg vidste ikke helt, hvilken vej jeg skulle følge. Jeg ville gerne et år til Frankrig, men det var en meget svær beslutning at tage, da jeg ikke ville forlade min hest i Danmark. Jeg ville også gerne arbejde et år, for at samle mine tanke, men idéen om at tage et år væk og arbejde som au pair i Frankrig voksede…

På vej til Paris for at blive au pair !

Jeg fandt en af de mange au pair hjemmesider, hvor jeg oprettede en profil. Jeg kom ret hurtigt i kontakt med en familie i Chantilly (Paris). Det var en familie med to børn og mange heste. Jobbet bestod hovedsageligt i at ride og passe hestene, men selvfølgelig var der også lidt børnepasning indblandet. Derudover ville jeg få min egen bil og eget anneks at bo i. Det lød næsten for godt til at være sandt. Jeg havde redet i mange år, og jeg var mere end frisk på at skulle afsted.

Jeg mailede flere gange med faren, og vi snakkede om, at jeg skulle komme og besøge dem, men da jeg skulle afsted trak faren i land og skrev, at de havde fundet en anden … Det var virkelig nedtur, og med tre dages frist til at søge ind på en videregående uddannelse hjemme i Danmark fik jeg pludselig travlt, for hvad skulle der nu ske ?

Hvad gør man, når ens planer går i vasken?

Der var tre dage tilbage i forhold til at søge ind på en videregående uddannelse. Jeg valgte at søge ind på Københavns Universitet : ”Fransk sprog, kultur og litteratur” – Og jeg kom ind!

Jeg startede på franskstudiet, men jeg blev virkelig skuffet over det manglende sociale samvær. Jeg spugte en dag en af pigerne, om hun ville med i byen og shoppe/drikke kaffe, men til det svarede hun: “Nej, jeg har de venner, jeg har brug for“. Jeg vidste ikke, at der var regler for, hvor mange venner man kunne have…

Vi havde ca. 12 timers undervisning om ugen. Det meste var på dansk. Jeg kan dog huske, at vi havde et fag på fransk – idéhistorie!
Det var rædselsfuldt, for det var svært, og vi forstod ikke ret meget. Desuden, havde vores lærer bildt os ind, at han ikke kunne tale dansk, så vi skulle tale på fransk eller engelsk. (Han var fra England).
Det var egentligt hans ”skyld”, at jeg valgte at rejse ud, for hvis jeg ikke kunne følge med, når det foregik på fransk, hvordan skulle jeg så nogensinde kunne få en bachelor i fransk?

Hvad gør en klog ?

Fuldstændig bidt af Frankrig besluttede jeg mig for, at der skulle ske noget drastisk efter første år på universitet ! Jeg bestilte 2 ugers sprogskoleophold i Nice i august måned, men det var åbenbart ikke nok. Jeg blev nemlig presset – eller fik det sidste skub –  til at tage af sted som au pair af min mor og morfar. De synes, jeg skulle gribe chancen og tage af sted.

En familie i Fay-Aux-Loges …

Jeg endte med at vælge en familie i Fay-Aux-Loges. (ca. 20 min fra Orléans). Familien havde 3 drenge på henholdsvis på 3 år, 5 år og 7 år. Da det var første gang for begge parter blev vi enige om, at jeg kunne komme og besøge dem en lille uges tid i juli måned, og hvis det ellers gik godt, så kunne jeg flytte ind i slut august. Børnene starter nemlig først skolen til september i Frankrig.

Jeg fik fat i en flybillet og fløj til Paris, hvor familien kom og hentede mig. I starten kunne vi ikke finde hinanden og familien svarede ikke, da jeg ringede, så jeg nåede lige at tænke ”fuck” !

Men det lykkedes os at finde hinanden, og vi kørte ca. halvanden time i bil inden vi var fremme– måske den længste tur i mit liv, for jeg kunne ikke ret meget fransk, de kunne selvfølgelig ikke dansk, og engelsk var heller ikke deres spidskompetence.

Jeg var ikke helt tryg ved det, men de gjorde, hvad de kunne, for at jeg skulle føle mig godt tilpas. Min mor og far kom og hentede mig efter en uge hos familien, og så kørte vi videre på ferie. Vi havde aftalt med familien, at jeg skulle komme igen i slut august. Jeg var ikke helt vild med det, men skulle nok bare vænne mig til idéen og forstå, at nu blev det altså alvor!

24 kommentarer

  • Anne- Marie Schæffer

    Whau! Sikken fed blog! Er sikker på mange vil finde vejen hertil og tage gode råd med fra dig Nico! Congrats! 👏👍♥️

  • Birgitte Nedergård

    Held og lykke med projekt “bidtaffrankrig.dk”… det bliver så spændende at læse om dine spændende og vilde oplevelser rundt omkring i Frankrig. 🇫🇷🇫🇷🇫🇷🥰
    Mor ❤️

  • Henriette

    Hej Nikoline.
    Din mor tippede mig om din nye blog. Jeg glæder mig til at følge med:-)
    Vi har selv tilbragt mange ferier i Frankrig. Dels i Paris, men især i Corbieres i Sydfrankrig. Min mand Jørns søster boede det meste af sit liv i Toulouse, hvorfor vi tilbragte mange ferier i Peyriac de Mer tæt på Narbonne.
    Men ikke mindst har vi jo fælles familierelationer, som jeg synes er så hyggeligt at følge på denne måde.
    Og så er der jo hestene…….som jeg også elsker at tilbringe min tid med.
    Rigtig meget held og lykke med bloggen!
    Mange hilsner Henriette

  • Lisbet Prenter

    Det er en skøn måde at følge dig på og super flot og lækkert sat op , man får virkelig lyst til at læse og blive inspireret.
    Jeg er sikker på at du vil få folk med kærlighed til det franske til at følge dig. Og du har om nogen prøvet lidt af hvert i det franske system, så du er en vidensbank. Godt gået kære Nikoline

  • Anna-Margrethe og Jørgen Jonsson

    Kære Nicoline.
    Spændende at høre om dine oplevelser i Frankrig. Har hørt om det fra din mor. Vi bor jo stadig på Dalenborgvej 9 og Jørgen passer sine mange papegøjr. Du ønskes alt godt med dit liv i Frankrig og håber du får en god jul til trods for pandemien. Mange kærlige hilsner Jørgen og Anna-Margrethe

  • Jytte Andersen

    Hvor er det et flot arbejde, du har lavet Nikoline – du må virkelig have held og lykke i Frarnkrig. Jeg glæder mig til at følge dig på din videre vej. Pas godt på dig selv. Mange julehilsner fra Jytte

  • Amanda

    Elsker allerede din blog. Bliver opslugt af at læse den og billederne er flotte. Det aller bedste er, at der er en, der kan sætte ord på hvor dejlig Frankrig er. Noget jeg selv har fortalt 1000 gange til folk, men her kan de læse det. Så er det altså ikke kun mig der er bidt af Frankrig. 😻😻😻

  • Bjørn

    Hej kære Nikoline . En hilsen fra Sejs , hvor vi besøger min søster Vibeke og svoger Benny . Vi var en tur i Århus teater igår , hvor vi så Emil og Mette spille med i forestillingen : Et juleeventyr . Det var rigtigt fint og godt . Bagefter kom Emil og Mette til Sejs, hvor vi alle spiste en dejlig middag og hyggede med god mad og rødvin . Idag skal vi en tur til den Gamle by i Århus , hvor vi også skal spise frokost . Keep on rocking . Ha’ en dejlig Mandag i det Franske . Kh. Bjørn 🙋‍♂️🇩🇰

  • Bjørn

    Så har vi været på en spændende tur til Den gamle by , i Århus . Med mange fede indtryk . Og nu med frokost . Jeg købte nogle ler engle med hjem . Jeg tænker på at hænge dem på en troldegren . Jeg har lagt nogle billeder på instagram . Kh Bjørn 🙋‍♂️🇩🇰

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *