Sydfrankrig : En speciel sommerdag tæt på Perpignan

Det var en perfekt sommerdag. Himmelen var blå og solen skinnede. Vi havde talt om at køre mod Ille-sur-Têt for at se les Orgues. Maven var fyldt op med morgenmad, godt humør og badetøj, håndklæder pakket ned i en taske, og så var vi klar. Kurs mod Ille-sur-Têt. Et must-see i Pyrénées-Orientales ! Man kan se dem fra vejen, men vi havde alligevel aldrig været inde og se dem på tæt hold. Det skulle vi nu på denne skønne sommerdag. Halvvejs mellem Canigou og Perpignan ligger Ille-sur-Têt. Det er en lille køretur på 25 minutter fra Perpignan i smuk natur med frugtplantager og flere kanaler krydses.

Efter at have parkeret satte vi kursen mod billetlugen. Vi betalte indgangsgebyret og fik stukket en brochure i hånden. Den skulle vise sig at være nyttig, for på vejen op til les Orgues var der nummererede træskilte svarende til de numre og informationer, der var anført i den udleverede brochuren. Efter 10-15 minutters gang og flere informationer rigere nåede vi frem. Jeg havde aldrig set noget lignende. Stedet var betagende.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

En unik og usædvanlig oplevelse

Pludselig føler man sig lidt lille, når man står midt i de gigantiske søjler. 10 – 12 meter høje. Les Orgues er et unikt sted i Frankrig med en skrøbelig skønhed, som absolut er et besøg værd. Søjlerne består af sand og ler og ændrer sig konstant pga. regn og storm. Gamle formes slettes, mens nye bliver til. Man kan nemt sidde i timevis og beundre dem. Besøget er relativt kort, fordi stedet ikke er kæmpestort, men du skal virkelig stoppe op og nyde synet. På en sommerdag som denne er der selvfølgelig mulighed for at spise sin pic-nic på græsset, men man skal huske at rydde op efter sig! 

Ingen sommerdag uden strand…

Vi skulle selvfølgelig slutte vores sommerdag af med en tur på stranden! Vi kørte fra Ille-sur-têt til stranden. Det var så varmt, at alt andet ville være forkert. Det var det eneste rigtige at gøre. Men det skulle ikke være den ”almindelige” strand, som sikkert ville være sort af mennesker. Nej, vi havde udset os en lille lokal strand, da vi havde været i Collioure for nogle dage siden.

Det var den smukkeste bugt, hvor de lokale badede og hvor både lå for anker. Vi så eller hørte ikke EN turist, hvilket jeg egentligt meget godt kunne lide. Det var en af de lokale perler.

På vej hjem fra stranden gjorde vi holdt for at nyde den smukke udsigt.

• 

• 

Jeg skulle selvfølgelig lige have et billede, mens jeg sad på kanten. Et ordentligt vindpust tog fat i mit hår i samme øjeblik, så i stedet for at få et smukt billede lignede jeg mere Medusa fra den græske mytologi.

Som en ægte sommerdag blev den afsluttet med regn og torden, samt den flotteste regnbue på en sort himmel over Perpignan.