UDFORDRINGEN : Paris by night og au pair-familien

Kærlighedens by! Det er nemt at lade sig rive med af sine drømme, når man går på de brostensbelagte gader i Paris. Kærestepar går hånd i hånd. Langs Seine sidder folk. Pludselig blændes man af sollyset, som reflekteres i vandet. Alt imens at Eiffeltårnet lader sig beundre af dem, der kommer forbi, og stiller op til at tage billeder sammen med det. Paris kan være overvældende i løbet af dagen, mens Paris by night er magisk!

Når mørket falder på og freden sænker sig forvandles byens skønhed til et magisk sted! Du behøver ikke at vente til midnat for at opleve denne unikke stemning i Paris, men lad mørket sænke sig og du vil opleve magien i byen.

Lørdag morgen tog jeg toget fra Orléans til Paris. Jeg skulle mødes med en fransk veninde. Det var blevet varmt. Vi gik langs kanalen Saint Martin. Fuglene sang. Himlen var blå og solen skinnede. Jeg fandt hurtigt mine solbriller frem. Vi sattes os på kajen lige som mange af de andre havde gjort. Solen bagte på os, mens vi snakkede. Folk begyndte at komme med mad og drikke. Det var blevet frokosttid. Vi gik lidt videre indtil duften af mad fra de mange restauranter overtalte os til en hurtig frokost i solen.

Efter en god frokost gik vi på kirkegården (Le cimetière du Père-Lachaise). Det er Paris’ største kirkegård, som er kendt i hele verden, for mange kendte ligger begravet netop her. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det at gå på en kirkegård kunne være en ”turistattraktion”, men det var det. Der var mange mennesker. Jagten var sat ind for at finde en kendt. Jeg ved ikke med sikkerhed, hvem de andre ledte efter, men vi ville finde den franske sangerinde, Édith Piaf.

Paris er magisk ved midnat

Mørket var ved at sænke sig over byen. Vi var blevet inviteret hjem til en af min venindes venner. Det var alt, hvad jeg havde drømt om! Han boede øverst oppe i en høj bygning. Vi gik op ad, hvad der føltes som en million trappetrin. Trods et galoperende hjerte og en puls, der var steget voldsomt efter en tur op ad de mange trapper, så var det uden tvivl det hele værd. Da vi kom ind i hans lille lejlighed, var der udsigt til Eiffeltårnet. Det glitrede. Der stod en flaske rødvin, samt en tallerken med snacks på det lille sofabord. En dreng sad med en saxofon, mens en anden sad med en guitar. De jammede. Det lød rigtig godt. Min veninde satte sig hen til keyboardet og mens hun spillede med, begyndte hun at synge. Jeg følte mig et øjeblik lidt malplaceret, men nød hvert et sekund. Sikke en ungdom. Tænk at bo i en lille lejlighed med udsigt til Eiffeltårnet, hvor man kan sidde og spille musik med sine venner.

Paris by night

Pludselig pakkede drengene deres instrumenter sammen. Min veninde fortalte mig, at vi skulle ned til Seine og jamme. Vi gik mod Square du Vert-Galant. Spidsen af île de la Cité. Der sad allerede nogle andre unge mennesker på græsset. Vi fandt et sted med nogle bænke, og så blev guitarer og saxofon pakket ud. Kort efter lød de første toner. Det var magisk. I et kort øjeblik følte jeg mig som en rigtig Parisienne, der nu oplevede Paris by night. Vi blev der til klokken fire om morgenen.

Dårlig stemning hos min au pair familie

Da jeg kom hjem til min au pair-familie søndag, var der rigtig dårlig stemning. Forældrene skændtes voldsomt. Jeg kunne se, at nogen havde sovet i min seng, for mit sengetøj var skiftet, og der var blevet rykket rundt på mine ting. Jeg turde ikke spørge grundet den sindssygt dårlige stemning, men det var underligt…

Den dårlige stemning havde også indflydelse på børnene! Mandag morgen kunne jeg næsten ikke få liv i den midterste. Han ville ikke op. Moren var tosset. Hun råbte og skreg ad mig. Hun sagde, at hun havde lyst til at græde og flippede helt ud på mig. Jeg havde lyst til at råbe tilbage af hende, men lod hende flippe ud uden egentlig at sige noget. Det var en lettelse, da hun kørte afsted med børnene og jeg nu var alene hjemme. Selvom jeg skulle tusind ting i løbet af dagen, så var der i det mindste ro i huset nu.

Da jeg hentede børnene senere på dagen, bad en lærer om at tale med mig under fire øjne. Jeg fulgte efter læreren ind i et lokale. Hun fortalte mig, at den midterst dreng havde givet en anden dreng en knytnæve i øjet. Og nu havde en lille dreng altså fået et blåt øje! Hun spurgte, om alt var okay derhjemme. Mamma mia!!! – Hvad skulle jeg gøre?

Hjemme hos familien fortalte jeg moren, hvad der var sket i skolen. Hun blev rasende. Drengen blev sendt ned i kælderen. Han måtte kun få et stykke tørt toastbrød og et glas vand. Hun sagde, at han skulle sove nede i kælderen og tænke over, hvad han havde gjort. Han var skrækslagen. Han ville ikke være nede i den mørke kælder, men moren var iskold.  

Mit au pair-mareridt

Den dårlig stemning mellem forældrene havde indflydelse på os alle sammen. Jeg havde været i gang siden kl. 07.30 og klokken var nu 21.00. Jeg havde endelig fri efter en lang dag. Da jeg gik ned i stuen for at sige godnat til moren, hev hun fat i mig. Jeg fik skæld ud, for at have tørt kogepladerne af med en klud og ikke med et produkt. Hun var rasende, og den fik ikke for lidt. Hun sagde blandt andet, at jeg var verdens dårligste au pair.