Campingferie i Pyrenæerne og ved Atlanterhavet

Vækkeuret ringede, og vi skulle op. Vi skulle på campingferie ved Atlanterhavet. Vi skulle køre fra Perpignan i Pyrenæerne til Biarritz ved Atlanterhavet. En tur tværs hen over landet. En tur på 500 km frem og så 500 km tilbage igen. Vi havde valgt at campere. Det var første gang, at jeg skulle på campingferie. Inden vi kørte afsted, kørte vi til Decathlon for at købe en camping gasbrænder til at lave varm mad og koge vand. Det var det eneste, vi manglede, før vi kunne køre afsted. 

Campingferie i Biarritz

Vi havde aftalt at gøre nogle holdt, så vi kunne se nogle ting undervejs. Vi ankom kl 19.30 til vores første campingplads, hvor vi skulle overnatte. Det var et hyggeligt sted midt i bjergene. Der var kun 12 pladser, men heldigvis var der en ledig. Vi skulle betale 16,50€ for overnatningen. Lidt småtrætte efter en lang dag fik vi sat vores telt op og skulle nu til at lave aftensmad på vores nye camping gasbrænder. Den virkede bare ikke! Vi manglede en lille dims. Min kæreste var sulten og tosset, over at vi ikke havde den del, der manglede. Jeg gik efter hjælp. Det lykkedes at finde en sød franskmand, der lånte os sin brænder, så vi kunne lave mad. 

• 

• 

Dagen efter stod vi op kl 9. Teltet skulle pakkes sammen. Et værre cirkus! Det var 9 grader om morgenen, men solen kæmpede sig igennem skyerne. Vi gik en lille tur, mens teltdugen tørrede i solens morgenstråler.

Frokostpause i Pau

Vi satte kursen mod Pau. Det var så sjovt, for hver gang vi så en ko, sagde min kæreste “Waoh”. Han var ikke vant til at se køer og jeg, der er vokset op på landet, var ikke umiddelbart imponeret ved synet af en ko på en mark, da jeg havde set det mange gange før.

Vi ankom til Pau kl 11.30. Det var blevet 36 grader. Nærmest ulideligt at gå rundt og lege turister i den varme. Vi købte en sandwich, som vi spiste på en bænk i skyggen på en stor plads i byen. Bagefter så vi slottet og gik en tur i byen. Det var så varmt, at det mere skulle overstås i stedet for at nydes. Folk gik i slowmotion, mens sveden løb. 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Ankomst til Atlanterhavet

Vi ankom til vores nye campingplads i Saint Jean de Luz kl 16.18. En lille kystby ud til Atlanterhavet. Efter at have sat telt op kørte vi til stranden. Vi trængte til en dukkert.

• 

• 

Dagen efter stod vi op kl 8.30. Det var varmt. Endnu en dag med over 30 grader ! Vi kørte til Saint Sebastian. Vi syntes ikke, det var så spændende, så vi kørte en tur i bjergene i stedet for. Der var den smukkeste udsigt over havet.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Tilbage fra bjergene fandt vi et godt sted, hvor vi stoppede og badede. Bølgerne var høje. Det var sjovt lige indtil jeg mistede mine solbriller, da en bølge væltede mig omkuld. Man skal virkelig have respekt for Atlanterhavets bølger!

Biarritz

Efter en god nats søvn kørte vi til Biarritz. Det er en skøn kystby, der har masser af byde på. Smukke strande, dejlig mad og selvfølgelig rig mulighed for shopping.

• 

• 

• 

• 

Rocher de la Vierge
Er man i Biarritz skal man se Rocher de la vierge. Siden 1864 har jomfruen fejret den mirakuløse tilbagevenden af hvalfangere, der blev fanget i en storm.

Tæt på den baskiske kyst kan de ikke nå ind i den gamle havn i Biarritz og ser døden komme. Efter at have givet op blændes de af et lys, som de følger og vender mirakuløst uskadte tilbage.

Rocher de la Vierge blev forbundet med fastlandet af en træbro, der blev bygget efter ordre fra Napoleon III. Den styrter senere sammen, og der bliver lavet en ny bro. Den man ser i dag. Det er Gustave Eiffel, der også står bag Eiffel Tårnet i Paris, som bliver betroet konstruktionen af den nye metal-bro.

• 

• 

Kun et stenkast derfra kan man finde Le rocher du basta, hvor der er en fantastisk panoramaudsigt.

• 

De halsbrækkende bølger ved Atlanterhavet

 Vi kørte til stranden efter at have været rundt og se byen. Denne gang var det et lidt usædvanligt syn, der ventede os. Vi nærmede os stranden. Folk stod samlet og kiggede ud over vandet. Kun meget få var ude at bade. Vores første tanke var, at der var sket noget. Vi gik tættere på, og da vi kom helt tæt på, kunne vi se de enormt store bølger, som slog ned på stranden. En skummende hvid ”havmousse” skyllede op på folk, der stod flere meter fra vandkanten. Pludselig stod de i vand til knæene. 

Det var skræmmende og fascinerende på samme tid. Havets styrke er slet ikke til at forstå. Vi stod også og kiggede lidt, men der gik ikke mange minutter, før en livredder råbte i en megafon, at det var forbudt at bade med mindre, at man var en ekstremt dygtig svømmer. Vi kom aldrig i vandet den dag!!!

• 

• 

• 

• 

Lourdes og det hellige vand
Det var blevet tid til at køre mod Perpignan. Vi kørte til Tarbes. Det var 38 grader. Der var middagslukket og forladt. Vi kørte derfor videre til Lourdes. Der var modsat Tarbes virkelig mange mennesker. Lourdes er et meget specielt sted. Syge mennesker fra hele verden strømmer til i håbet om at blive raske. Det siges, at vandet i Massabielle-grotten er helligt og har helbredende kraft. Syge mennesker bliver hver dag transporteret på cykler hen til grotten. 

• 

• 

• 

Fra Lourdes kørte vi igennem bjergene. Fantastisk smuk natur!

• 

• 

• 

• 

Kl 18.30 ankom vi til vores sidste camping. Det var et virkelig hyggeligt sted med de sødeste mennesker. Alle steder stod der krukker, der var sat sammen som små væsner. Der var en fed stemning. Fred og ro. Ren idyl.  Vi faldt i snak med vores naboer. Et ældre ægtepar i en autocamper. Vi spiste aftensmad sammen. De sagde, at de syntes, at jeg smilede meget, men at danskere jo også er det lykkeligste folkefærd i verden. Det var sjovt og en god afslutning på vores ferie.

• 

• 

• 

• 

•