Studere i udlandet : Erasmusophold eller selvarrangeret ophold?

At studere i udlandet var ikke en del af planen, men efter mit au pair-ophold i Orléans var jeg mere end ”bidt af Frankrig”. Jeg ville blive, koste hvad det ville! Jeg ville blive bedre til det franske sprog. Jeg ville lære mere om den franske kultur. Jeg ville møde nye mennesker. Det var dog lidt bøvlet, for jeg var startet på Københavns Universitet, hvor jeg var kommet igennem første år af min bachelor på fransk studiet. Jeg havde haft et års orlov for at være au pair, og skulle videre med at læse ellers ville det år ”gå tabt”. Min umiddelbare tanke var, at jeg ikke ville starte forfra på første år, selvom det var på et fransk universitet. Derfor kom jeg til at tænke på, om jeg ikke kunne komme afsted på et Erasmusophold.

Erasmusophold vs. Selvarrangeret studieophold

Drømmer du om at styrke dine sprogkompetencer og lære en ny kultur? At studere i udlandet giver mulighed for at tage en faglig specialisering – i mit tilfælde fransk sprog, kultur og litteratur. Det var noget, jeg hungrede efter hjemme på Københavns Universitet. Jeg savnede mere af Frankrig! Jeg savnede at tale fransk.
Derudover kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det måtte være en fordel at have været i udlandet, når jeg en dag skulle til at søge job. Særligt, fordi jeg havde en drøm om at finde et job, hvor jeg kunne bruge mit fransk og min viden om den franske kultur. International erfaring på mit CV måtte være et plus til en jobsamtale!

Erasmus ophold:
Et Erasmusophold er den nemmeste måde at komme til at studere i udlandet på. Erasmus er kort fortalt: udveksling af studerende mellem partnerlande. Dvs. dit universitet har en aftale med et universitet i udlandet. Via denne universitetsaftale kommer du til at studere i udlandet. Du kan rejse ud fra tre til tolv måneder. Der vil være mulighed for at få et stipendium som kan være en hjælp til at få dækket dine studieudgifter.

Selvarrangeret studieophold:
Det siger sig selv. Du står for det hele! Hvis du vælger et selvarrangeret studieophold, så skal du selv søge om optagelse på det pågældende universitet direkte, altså uden om dit danske universitet. Det er en procedure der tager lang tid, da der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Husk at være opmærksom på fristerne på både det udenlandske og dit danske universitet. Undersøg også, hvad de hver især kræver af dokumenter m.m.

Et godt råd:
At studere i udlandet kræver en masse forberedelse! Gå i gang i god tid, så du ikke skal stresse, når du skal indsamle (og måske oversætte) dokumenter m.m. Man skal ikke undervurdere denne proces. Det tager lang tid at få det hele på plads. Alverdens papirer skal udfyldes. Der skal laves en ansøgning til det eller de universiteter, du ønsker at søge ind på. Derudover, skal du være opmærksom på ansøgningsfristen!
Hvis du ønsker merit for dit studieophold, skal du huske at få en forhåndsgodkendelse af de fag, du har valgt. Denne får du på dit universitet i Danmark.

Studere i udlandet som en del af min danske uddannelse

Jeg ville blive i Frankrig og studere. Jeg spurgte derfor min studievejleder, hvordan mine muligheder var for at komme på Erasmusophold på mit 2. studieår. Hun fortalte, at det ikke var muligt. Man kan kun komme på Erasmusophold på 3. studieår. Jeg gav ikke op så let og spurgte, om der ikke var mulighed for at komme af sted på en anden måde. Hun fortalte, at jeg kunne prøve at søge om at komme på selvarrangeret studieophold, men hun ville lige pointere, at det var der ingen, der havde gjort før på 2. studieår. Jeg var frisk på at tage udfordringen op, for jeg ville blive i Frankrig.

Jeg fik at vide, at jeg skulle finde et universitet, der kunne tilbyde de samme fag, som jeg skulle have hjemme i Danmark. Men hvor i alverden skulle jeg finde et universitet, der tilbød fag som oversættelse fransk-dansk og dansk-fransk bare for at nævne to af de fag, der gav mig problemer.

Efter flere måneders forberedelse og udveksling med Københavns Universitet lykkedes det mig at få accepteret et selvarrangeret studieophold i Frankrig.

Det endte med, at jeg fandt de fleste af de krævede fag på universitet i Perpignan. Jeg skulle have 30ects-point per semester eller 60ects-point for at få et studieår godkendt. Jeg blev noget overrasket over, at deres fag udløste meget få ects point. De havde fag, som kun talte 3ects-point. Det blev til rigtig mange forskellige fag! Jeg skulle blandt andet have latin, som jeg ikke skulle bruge til noget. Jeg havde pludselig 15 fag på et semester, hvor jeg førhen havde haft to fag.

Derudover, havde jeg også fag via fjernstudie hjemme på Københavns Universitet. Jeg skulle være selvstuderende og komme hjem til eksaminerne.

Klar – parat – start eller stop?

Jeg var ved at give op, da jeg stod i Perpignan og skulle indskrives i juli måned. Jeg havde fået grønt lys fra Københavns Universitet og jeg havde søgt ind på Lettre Moderne (klassisk litteratur) og var kommet ind på universitet i Perpignan. Nu skulle jeg bare udfylde papirerne, så jeg kunne blive indskrevet. Det var 40 grader. Vi stod i en lang kø, for at blive indskrevet. Jeg kom hen til skranken og fortalte, at jeg skulle indskrives. Damen bag skranken sagde, at jeg ikke bare kunne komme “ude fra gaden” og blive indskrevet. Desuden kostede det penge at blive indskrevet.

Jeg ringede til Københavns Universitet, der tidligere havde fortalt mig, at de skulle betale for mit studieophold, men det var nu ikke længere tilfældet. Jeg skulle betale selv. Jeg var skrækslagen! Jeg vidste, at et studieophold i f.eks. USA hurtigt kunne løbe op i 100.000 kr. Jeg havde slet ikke så mange penge, så skulle jeg bare droppe det hele? Jeg gik ind igen til damen bag skranken. Denne gang var der ingen problemer. Hun tog imod mine papirer og sagde, at dem skulle jeg da bare have givet hende første gang …. – Jeg kunne slet ikke få et ord indført første gang! Hun var højt hævet over, at jeg kom fra Danmark og villes indskrives.

Efter en masse papirer, der skulle udfyldes og en studie pris på 2370 kr. var jeg nu indskrevet og kunne starte mit studie i september måned. Jeg skulle dog lige have købt bøger og fundet et sted at bo.

Nu var næste problem, hvor jeg skulle bo…  
Da jeg ikke var Erasmusstuderende kunne jeg ikke få tilbudt en ”Erasmus-bolig”. Jeg spurgte nogle af mine franske venner om råd og googlede mig frem. Dagen efter min indskrivning skulle jeg se på en lejlighed. En lille studielejlighed på 20m2. Den lå 300 meter fra universitet og huslejen var 410 euros (3075 kr.).  

Turen går hjem i Danmark …

Med min indskrivning og lejlighed på plads kunne vi nu holde lidt ferie inden turen gik hjem. Vi kørte til Porte la Nouvelle. Jeg skulle lige have en dukkert, når nu vi var ved stranden. Da jeg kom op af vandet, så en tjener på restauranten, hvor vi mine forældre sad, at jeg humpede afsted. Han spurgte, hvad der var sket. Jeg fortalte ham, at jeg havde trådt på noget ude i vandet. Han spurgte, om han måtte se min fod. Han fortalte mig, at jeg havde trådt på en vive (fjæsing), og at dens gift kan give hjerteproblemer. Han trykkede så noget sort kom ud af min fod og varmede den bagefter med sin lighter. Han sagde, at hvis jeg fik det dårligt, så skulle jeg afsted med en ambulance. Min fod hævede op, blev rød, var følelsesløs og så sved det. – Jeg slap dog med skrækken.

Vi havde nogle hyggelige dage i Perpignan, hvor vi blandt andet var på marked, og om aftenen så vi de lokale danse la sardane (en catalonsk dans). Det var underligt at tænke på, at jeg nu skulle bo i denne lille franske by.

Efter nogle dejlige dage kørte vi hjem til Danmark med alle mine ting fra min au pair tid. Det var rigtig mærkeligt at komme hjem. Jeg havde ikke været hjemme siden juleaften. Der duftede af sommer, solen skinnede og sommerfugle fløj om ørerne på mig. Nu skulle jeg pakke mine ting ud af en bil, der var ved at eksplodere velvidende, at om mindre end 2 måneder skulle et nyt eventyr starte i Perpignan. Det var overvældende og mange tanker kørte rundt i mit hoved den eftermiddag.