Veninder – Et venskab for altid.

Bedste veninder er mere værd end noget andet i verden. De er guld værd. Veninder, der støtter dig igennem livet. Veninder, du kan grine og græde med, og veninder du kan betro dig til med dine tanker og følelser. De får dig til at slappe af og huske på, hvad der egentligt er vigtigt og hvorfor. Kender I dem? De veninder, der altid er der, når man har brug for dem. De siger det rigtige og ved, hvornår de skal holde lidt igen.

Da jeg rejste til Frankrig for at blive au pair kendte jeg ingen, men det blev der heldigvis hurtigt lavet om på. Jeg startede på en sprogskole, hvor jeg fik nogle nye veninder, og det var her, at jeg mødte Carmen. En pige fra Italien.
Der opstod et eller andet imellem os, da vi mødte hinanden første gang. Vi blev hurtigt bedste veninder. At vi begge arbejdede som au pair gjorde måske vores venskab endnu stærkere, for vi kunne relatere til hinandens problemer og udfordringer. Derudover, skulle det vise sig, at vi begge havde en drøm om at blive i Frankrig og studere. Hun var som en soulmate. Vi holdt hinanden oppe, når den anden var nede.

Gode veninder er der for hinanden, når det virkelig gælder …

Carmen og jeg havde brug for en pause fra vores au pair-familier. Det var blevet tid til et pusterum, og hun havde fået den bedste idé. Hun vidste, at jeg elsker heste, og havde set, at der ville være et hestevæddeløb i den kommende weekend. Vi blev enige om, at det kunne være sjovt at tage ud og se sådan et løb. Mon vi skulle have fint tøj på? Plejer damerne ikke at have fint tøj på og flotte hatte til sådan nogle hestevæddeløb eller er det kun til derby? Vi gjorde os mange tanker om, hvordan vi skulle klæde os på, og om vi skulle prøve at spille på en hest? Vi kørte afsted i hendes lille bil. Der var god musik i radioen. Vi grinede, pjattede og humøret var højt.

Da vi nærmede os stedet, hvor hestevæddeløbet skulle afholdes, var jeg noget overrasket over, at der ikke var nogle hestetrailere eller lignende, som der normalt er ved stævner og løb. Først blev vi bange for at det var aflyst, men jo tættere vi kom, jo flere mennesker var der, så der måtte ske et eller andet … Og ganske rigtigt, så var der løb, men ikke hestevæddeløb! Der var BILLØB!!! Det var ikke, hvilken som helst form for billøb. Det var 2CV (deux chevaux) og nu faldt femøre ‘en.

Lad mig forklare… Chevaux betyder heste på fransk, men man taler også om chevaux, når man taler om biler og hestekræfter. Men der, hvor femøre ‘en faldt, var, da vi så, at det var de små biler, 2CV (deux chevaux), en lille fransk model af en bil, der skulle køre løb. Vi troede, vi skulle se hestevæddeløb, men vi var altså kommet til et billøb. Vi flækkede af grin. Der stod vi på en mark omringet af mennesker og biler. Det var hylende morsomt!

Som Storm P sagde:” Fransk er meget nemt – Hest hedder cheval, og saadan er det hele vejen igennem!”
Tja, til en vis grad… Man kan alligevel nemt komme galt i byen.

• 

• 

En bypark fuld af overraskelser

Dagen var langt fra slut. Vi besluttede os derfor at nyde solen i Parc Floral de la Source, som ligger syd for Orléans by. Parken blev oprettet i 1963 af den franske arkitekt og byplanlægger Louis Arretche.

Det er det mest besøgte sted i Loiret og har opnået mærket ”jardin remarqueable” (bemærkelsesværdig park) af kulturministeren. Den er absolut et besøg værd, hvis man kommer på disse kanter.

• 

• 

• 

• 

Mens vi gik rundt i parken opdagede vi, at parken var fuld af overraskelser og DYR! Vi gik ind i et drivhus, som viste sig at indeholde en masse sommerfugle. Trods en luftfugtighed på over 80% og temperaturer mellem 25 og 30 grader, så var det en god oplevelse. Sommerfuglene var så smukke.

• 

• 

Bondegårdsdyr eller zoologiskhave?

En dyrepark midt i det hele! En fantastisk oplevelse. Efter sommerfuglene kom vi hen til en mini-bondegård. Her mødte vi parkens to æsler, Jojo og Juju. Der var også får, påfugle, lamaer, heste, røde flamingoer og meget mere.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Jeg har igennem årene oplevet at nye veninder er kommet til, mens andre er gået igen. Det har gjort ondt at miste, hvad jeg troede var en rigtig god veninde, men sådan er livet jo nu en gang. Det er ikke altid nemt, når man bor langt fra hinanden. Det er vigtigt at holde liv i et venskab. Hvis I ikke har mulighed for at ses regelmæssigt, så send en besked eller ring sammen. I dag har alle så travlt, men hvis du ignorerer og udskyder dine svar, så ryger jeres venskab måske på gulvet.

I dag bor Carmen og jeg 600km fra hinanden, men vi har stadigvæk kontakt og ses når vi kan. Det snart er 8 år siden vi mødtes første gang på en sprogskole i Châteauneuf-sur-Loire.