Aflivning af hest og farvel til min soulmate

Der kommer en dag, hvor det er tid til at sige farvel. Jeg havde bare aldrig forestillet mig, at aflivningen af min hest skulle ske, mens jeg var i udlandet!

Jeg var 12 år gammel, da jeg købte min hest, Herkules. Det var kærlighed ved første blik. Jeg vidste i samme sekund jeg så ham, at det skulle være ham, selvom min mor ikke var af samme overbevisning. Herkules var en sørgelig sjæl. Svajrygget og trist stod han bundet til et spiltov og gloede ind i væggen dagen lang. Pigerne på rideskolen, hvor han stod, havde klippet hans man helt ned. Jeg måtte give min mor ret – han så forfærdelig ud, men der var bare et eller andet over ham… Det skulle være ham og ingen andre!

Vi kørte ned og så ham om søndagen, og torsdagen ugen efter var han min. Tiden gik og vi havde mange uforglemmelige stunder sammen. Han blev min trofaste følgesvend i mange år. Derfor gjorde det ubeskriveligt ondt, den dag jeg måtte sige farvel til ham.

Aflivning af min hest. Den sværeste beslutning af alle!

En af grundene til, at jeg ikke ville flytte til Frankrig var, at jeg ikke ville efterlade Herkules i Danmark. Jeg endte dog med at tage afsted alligevel.

Jeg havde været afsted som au pair siden slut august. Mads, min part, passede Herkules, mens jeg var i Frankrig, men en december morgen tikkede en mail ind fra en af pigerne i stalden. Hun skrev, at Herkules lå ned i sin boks. Han havde fået smertestillende og hun forstod ikke, hvorfor. Jeg vidste ingenting. Det var første gang jeg hørte, at Herkules skulle have det dårligt. Jeg ringede straks til min mor. Hun fortalte, at det var korrekt.

Herpesvirus eller svulst i hjernen?

Da Herkules var blevet taget ind fra folden, slingrede han som om han var fuld og nu lå han i sin boks. Dyrlægen havde været der 3 gange i løbet af week-enden! Alle hesteejere ved, at hvis en dyrlæge kommer flere gang i løbet af en week-end, så er det alvor !!! – hvorfor? Fordi det er RIGTIG dyrt at få dyrlægen ud i week-enden.

Søndag talte jeg med dyrlægen. Hun fortalte, at de ikke kunne få Herkules op og stå. Han ville få liggesår, hvis han ikke snart kom op og stå. Han havde ligget ned siden fredag! Hun vidste ikke med sikkerhed, hvad der var galt, men hun mente, at han var blevet ramt af herpesvirus eller havde fået en svulst i hjernen. Herkules havde ingen smerter, spiste og drak. Han havde klare øjne og reagerede på alting, men blev liggende i sin boks.
Infektion med herpesvirus er forfærdelig. Det kan bl.a give lammelse og det var præcis, hvad der var sket. Herkules var blevet lam i benene. Hun sagde, at hvis han ikke kom op, og stå mandag morgen, så skulle han aflives. Hvordan kunne hun tillade sig at tale om aflivning af MIN hest ? Det måtte da være muligt at gøre et eller andet. Julen er miraklernes tid og jeg håbede virkelig på et mirakel!

Jeg håbede inderligt, at han ville rejse sig op, men jo mere jeg læste om herpesvirus vidste jeg, at det var slut. Det eneste rigtige var en aflivning. Det var det værste at sidde i Frankrig og intet kunne gøre, mens de talte om aflivning af min hest!

Jeg fik aldrig sagt farvel, da min hest skulle aflives…

Jeg havde vækket børnene. De skulle i skole. Jeg havde sørget for morgenmad. De sad og så TV, da min mobil ringede. Det var dyrlægen. Hun sagde, at der ikke var mere hun kunne gøre for Herkules. Det eneste rigtige var at aflive ham, men hun skulle bruge min accept, da det var min hest. Først blev jeg vred. Det kunne da ikke være rigtigt, at hun ikke kunne gøre mere for ham. Det hele gik i stå. Tårene væltede frem. Jeg kunne ikke sige, at hun gerne måtte aflive ham, for jeg havde ikke set ham. Jeg kunne ikke forestille mig, hvordan mit liv ville være uden ham og endnu mindre, at jeg aldrig ville se ham igen. Det hele gik pludselig så stærkt. At indse at man er nødt til at give slip, på det man elsker allermest, er det sværeste man kan gennemgå.

Jeg skulle hjem til Danmark og holde ferie nogle dage senere. Jeg glædede mig som et lille barn til at komme hjem til ham, men i stedet for kom jeg hjem til en tom boks. Herkules blev aflivet den december morgen. Jeg fik aldrig sagt farvel til ham. Det blev til 9 et halvt gode år sammen.

• 

•